Adm. direktør Jens Bjørn Andersen:

'De seneste måneder har udviklet sig bedre, end vi forventede, da COVID-19-krisen begyndte, og vi er glade for at kunne offentliggøre 63% vækst i resultat af primær drift før særlige poster i årets 2. kvartal og 37% vækst i 1. halvår. En stærk omkostningsstyring og en fortsat vellykket integration af Panalpina har haft vigtig indflydelse på vores resultater. COVID-19 har skabt en ekstraordinær situation på markedet for luftfragt, men vi har været i stand til at hjælpe vores kunder og drage fordel af Panalpinas luftfragtnetværk. Der er en højere grad af usikkerhed end normalt, men på baggrund af et stærkt halvårsresultat kan vi igen offentliggøre vores forventninger til 2020. Vi forventer et resultat af primær drift før særlige poster på niveau med de forventninger, vi meldte ud til markedet, inden krisen brød ud.'

Udvalgte hoved- og nøgletal for perioden 1. januar - 30. juni 2020

Forventninger til 2020
På baggrund af resultaterne for første halvår af 2020 offentliggør vi hermed igen selskabets forventninger til 2020:

  • Resultat af primær drift før særlige poster forventes at ligge i niveauet 8.200-8.700 millioner kroner
  • Særlige poster, nettoomkostninger forventes at udgøre omkring 2.300 millioner kroner i 2020 (tidligere 2.500 millioner kroner)
  • Den effektive skatteprocent forventes at udgøre omkring 25%

Forventningerne hviler på en forudsætning om en gradvis forbedring af de globale transportmarkeder hen over tredje og fjerde kvartal i takt med, at markederne åbner op, samt ingen væsentlige afbrydelser af de globale forsyningskæder. Vi forventer, at transportvolumenerne fortsat vil være under sidste års niveau, men at de negative vækstrater vil aftage. Derudover er det vores forventning, at integrationen af Panalpina samt implementeringen af de omkostningsbesparende tiltag vil fortsætte som planlagt.

Det understreges, at forudsætningerne, der ligger til grund for de udmeldte forventninger, er forbundet med en højere grad af usikkerhed end normalt som følge af COVID-19.

Kontaktoplysninger

Investor Relations:
Flemming Ole Nielsen, tlf. 43 20 33 92, flemming.o.nielsen@dsv.com
Frederikke Anna Linde, tlf. 43 20 31 95, frederikke.a.linde@dsv.com
Mads Kristian Hofmeister, tlf. 43 20 33 88, madskristian.hofmeister@dsv.com

Medier:
Maiken Riise Andersen, tlf. 43 20 30 74, maiken.r.andersen@dsv.com

Læs den fulde rapport her (på engelsk)


Attachments

  • Original document
  • Permalink

Disclaimer

DSV A/S published this content on 31 July 2020 and is solely responsible for the information contained therein. Distributed by Public, unedited and unaltered, on 13 August 2020 03:27:06 UTC