31. august 2016

En stor faunabro, der skal føre hen over den nye motorvej mellem Herning og Holstebro, bliver i disse dage støbt med store betonkanoner. Støbningen ventes at tage halvandet døgn og beskæftiger 28 mand, som arbejder i tre-holdsskift under støbningen.

I alt 2400 kubikmeter beton skal pumpes ind i en form omkring broen, forklarer projektingeniør Jonas Schön.

Faunabroen, der er cirka 54 meter bred, skal sikre, at kronvildt og andre dyr i området kan passere motorvejen uden at være til fare for hverken bilister eller sig selv.

Broen, der fører over de to motorvejsbaner, giver i fremtiden bilisterne en fornemmelsen af at køre ind i en lille tunnel.

Det er Arkil Bro & Beton, der står for udførelsen af buebroen. Broen er én blandt flere broer, der skal opføres på strækningen, og som udgør en del af den 8,5 km lange motorvejsstrækning mellem Tvis og Aulum, som Arkil har totalentreprise på.

Arkil Holding A/S published this content on 31 August 2016 and is solely responsible for the information contained herein.
Distributed by Public, unedited and unaltered, on 31 August 2016 11:03:02 UTC.

Original documenthttp://www.arkil.dk/Default.aspx?Id=4936

Public permalinkhttp://www.publicnow.com/view/FA2841084BEB0BE958CA52E264125DECFE675FDC